Velkommen til

Psykolog

Tove Stokholm


Hvad kan du forvente?


Nogle gange kan store livsforandringer eller udfordringer i opvækst, samliv eller arbejdsliv føre til uro i tanker og følelser i en grad, der forstyrre ens handlinger, trivsel og dagligdag. Jeg tilbyder hjælp til håndtering af forskellige psykologiske problemer, herunder angst, depression, kriser, stress, sorg og samlivsproblemer. Jeg tilbyder individuelle samtaler samt par-samtaler, og jeg har også erfaring med supervision.


Min tilgang


I vores møder prioriterer jeg, at du føler dig tryg, og at den hjælp, jeg tilbyder, er målrettet dine specifikke udfordringer. Jeg lægger vægt på at møde dig med nærvær, empati og accept, samtidig med at jeg udfordrer dine tankemønstre og handlemåder med henblik på at skabe positive forandringer. Gennem fortællinger arbejder vi på at skabe nye perspektiver, prioriteringer og mestringsstrategier med det overordnede mål at opnå personlig udvikling.


Lidt om mig


Jeg har mange års erfaring som psykolog inden for psykiatrisk og kommunal regi samt arbejdet som psykolog på en somatisk børneafdeling. De seneste år har jeg arbejdet som selvstændig. Jeg er uddannet specialist og supervisor i psykoterapi og specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri. Min terapeutiske tilgang kan variere og omfatte kognitive, narrative, systemiske og/eller dynamiske metoder. Der vil også være mulighed for korte udredningsforløb samt psykoedukation.


Praktiske informationer


I forhold til Covid-19 tager vi alle nødvendige forholdsregler for at beskytte hinanden, og hygiejnen i klinikken er blevet øget, mens håndtryk er blevet begrænset.


Bliver du forhindret i at deltage i en samtale, kan du frit aflyse senest 24 timer før aftalen.

Børn og unge


I mine samtaler med børn har jeg fokus på at skabe et rum, hvor der er åbenhed, udvikling og trivsel. Det er min væsentlige opgave at støtte og fremme børn og unges interaktion med nære voksne og samtidig sikre, at deres stemmer og rettigheder bliver hørt og respekteret. Forældrene vil også have mulighed for at deltage i samtalerne.

Alene eller sammen


Intet menneske eksisterer i kraft af sig selv - vi har brug for andre. Det kan være, at du gerne vil starte samtaler alene, men at du undervejs finder ud af, at du har lyst til at dele med en person, der står dig nær. I så fald er du velkommen til at invitere ham/hende med. Er i et par, der fra starten ønsker samtaler, så er i også mere end velkomne.  

Er det noget for dig?


Måske er det første gang, du overvejer at opsøge en psykolog og i tvivl  om, hvorvidt det er noget for dig. At gå til psykolog er, at udvise mod og handlekraft Hvad du vil arbejde med er alene din afgørelsen og du er eksperten, hvad angår dig selv og dit liv. Min opgave er at stille min faglighed til rådighed og at understøtte din proces frem imod forandring og udvikling.